- Stor oplevelse for deltagerne i Kranforeningens studietur
Dette år gik kranforeningens studietur til Palfinger i Østrig. Det blev en stor oplevelse for de 35 deltagere som så hvordan de moderne Palfinger – og Epsilonkraner bliver fremstillet og hvordan Palfinger kan levere færdigt monterede kranbiler på 6 til 10 uger. Ud over fabrikkerne var der besøg på udstillingscentret Palfinger World og på Palfinger Democenter.
I Palfinger World kunne deltagerne få mulighed for at betjene fjernstyrede modeller af tro kopier af kranerne og ikke mindst bevæge sig ind i Palfingers Virtual Reality. På Palfinger democenter var der så til gengæld mulighed for at afprøve en række af lastbilkranerne i den “rigtige” størrelse.
Turen blev afviklet i september med afrejse fra Danmark en onsdag og hjemrejse fredag hvor onsdagen blev brugt til en kulturel oplevelse med besøg på Kiehlsteinhaus bedre kendt som Ørnereden. Det var det navn de allierede gav Hitlers sommerresidens, fordi det er placeret på toppen af den 1.834 meter høje bjergtop Kehlsteinberg.
Hele torsdagen stod det på fabriksbesøg. Om formiddagen en fabriksrundgang på Epsionfabrikken og efter frokost gennemgang på en fabrik hvor en række af Palfingers øvrige kraner bliver fremstillet. Palfinger er idag verdens største producent af lastbilkraner og råder over de mest moderne fabrikationsfaciliteter, så der var masser af spændende ting af se på. Herunder også et fabriksafsnit hvorfra Palfinger-kunderne kan få leveret færdigmonterede kranbiler. Sådan en montering og levering kan klares på 6 til 10 uger alt efter kranstørrelse.
Torsdagen blev afsluttet med et besøg i udstillingscentret Palfinger Word. Her er der opbygget landskaber med tro kopier i miniformat at Palfingerkranerne som man kan betjene med fjernstyrede betjeningsmoduler. Og ganske imponerende, mulighed for at betjene skibskraner og en Palfinger-lift der kan gå op i 100 m højde i Virtual Reality. Det blev til et par timers sjov og lærerig leg for deltagerne.
Fredagen stod på besøg i Palfingers Democenter. Dette huser også Palfingers uddannelsesafdeling, og det er et område de gør meget ud af. Uddannelsescentret har kontakt med alle afgangsklasser fra de lokale skoler. Eleverne inviteres ud til centret og hvis man bliver enige om ansættelse som elev hos Palfinger går uddannelsen igang. Der er et standard uddannelsesmodul som alle skal igennem, men efter det kan man faktisk blive uddannet både på tekniske og kommercielle områder. Efter endt uddannelse garanterer Palfinger arbejde i koncernen. På besøgstidspunktet var der lidt over 40 elever igang.På centret var der også mulighed for – under kyndig vejledning – at afprøve en række af Palfinger-kranerne i “rigtig” størrelse. Og til stor moro for mange Palfingers fjernbetjente og meget lave gaffeltruck.
Den sparsomme fritid om aftenen blev bl. a. brugt til besøg og middag på Siegelbryggeriet, som er Østrigs ældste, samt en tur op af Festungsbahn til Festung Hohensalzburg til en middag med indlagte konkurrencer i kast med hestesko og skydning med armbrøst.
Ud over det faglige indhold var turen også en del af Dansk Kran Forenings mål om at styrke krannetværket.
Orla Duch - 6. november 2018 - 9:44 #
Til Ebbe Roy.
Turen til Østrig var en spændende oplevelse. At se de forskellige produkter og prøve dem. For os med afrejse fra Billund var det interessant at se Ørnereden. LIgeledes var det spændende at være på Bryggeriet og Borgen.
Det var en flot forplejning og et hyggeligt samvær vi oplevede på turen.
Vi siger mange tak og de venligste hilsner.
Gorm Hagensen og Orla Duch