Tage Kristensen A/S er den første danske virksomhed, der får glæden af den spritnye GMK6400 Grove kran. Den kompakte og løftestærke kran hører til blandt Danmarks største hydrauliske mobilkraner, og er leveret af UN Mobilkraner A/S, som varetager salg og service på Grove i Danmark og Sverige.
Grove er god kvalitet
I 2012 føjede Tage Kristensen sin første Grove kran til maskinparken. Dengang var det en Grove GMK5130-2, som nu har fået følgeskab af endnu et familiemedlem, GMK6400 – en 400t mobilkran med en løftehøjde på op til 136 meter. Kranen er indkøbt til at varetage service og vingeskift på vindmøller, være hjælpekran til rejsning af vindmøller samt foretage andre industriløft. ”Vores kranfører er utrolig tilfredse med den første Grove mobilkran, som har været fuldt booket siden første dag”, fortæller Mark Kristensen, direktør hos Tage Kristensen A/S.
Frække finesser ved ny kran
Den nye Grove kran har flere stærke fordele, som er værd at fremhæve. Hvor andre kraner i samme størrelse har brug for en hjælpekran til at montere bom-opspænding – hos Grove bedre kendt som mega-wing – kan GMK6400 selv klare opgaven. Det betyder, at mobilkranen hurtigt kan opgradere til at løfte større byrder. ”Den nye Grove model er markedets mest kompakte 400t mobilkran, og dermed er dens støttebensareal forholdsvis begrænset. Det har den fordel, at kranen kan opstilles under trange forhold i forbindelse med løft”, forklarer Jørgen Andersen, salgschef hos UN Mobilkraner. Sidst, men nok så væsentligt har Grove kranen kun én motor. Det har ikke negativ betydning for dens løftekapacitet, men holder derimod omkostningerne til drift og vedligehold nede.
En stærk serviceenhed
UN Mobilkraner har leveret begge Tage Kristensens Grove kraner, og samarbejdet er centreret omkring et stærkt service set-up. ”Vi lægger stor vægt på god service, og det får vi hos UN Mobilkraner. Deres medarbejdere er altid opdaterede med den nyeste viden fra kranfabrikkerne, og står altid klar til at besvare vores spørgsmål. Service på vores kraner foregår både hurtigt og effektivt”, fortæller Mark Kristensen. UN Mobilkraner har mere end 20 års erfaring med salg og kranservice inden for ikke kun Grove, men også andre typer og fabrikater. Med et velassorteret reservedelslager på hovedkontoret i Sorring ved Silkeborg samt en døgnbemandet vagttelefon skal Tage Kristensen A/S og øvrige kunder ikke vente længe, før deres kraner igen er i drift, hvis der skulle ske et nedbrud.
For yderligere information, kontakt gerne:
Jørgen Andersen
Salgschef, UN Mobilkraner
Tlf. +45 2040 9918
Billeder til download via: http://www.hightail.com/download/bWJvb256QzduSlQ0WjlVag
Kommentarer (Ingen kommentarer )
Der endnu ingen kommentarer.